tilbage til forsiden

Osman Zidan
digte

Osman Zidan er født i Syrien, kom til Danmark i 1966, har været dansk gift og har  voksne børn. Og er et dejligt menneske.

Der er folk med små ressourser og dyb tro
som fjerner kløfter og bygger bro
mellem folk i lande store og små
ofrer kræfter for at give andre et sted at stå
at lindre de andres smerte
at give dem håb
for vi vandrer alle på livets vej
og efterlader et lille spor

Jeg er alene og træt
langt ude og midt i et dybt hav
og er tilbage i en tom båd
for bølgerne tog alle grejer
og mine kræfter er brugt
og jeg er tilbage med knækket mast og tabte sejl
midt i havet uden håb
og min kære er langt væk og fjerne
og hajerne svømmer rundt og er på jagt
og jeg er afkræftet og træt
og jeg lukker mine øjne forat få lidt hvil
og på min læbe er et smil
for jeg føler at jeg er omfavnet og er
blandt mine kære
og er let som en fjer

 10/1 2016

Syng om lyset, håbet og smil
og de vandrende fugle i himmelen fri
syng om havet og bølgerne blå
og de hvide skyer som med vinden drog
syng om farven ved havet og himlen
langs horisonten og i aftensol
     om barndom uskyld og tro
     om skønhed rosen og duft
     om venskab gensyn og smil
     om kærlighed omfavn og tårer
     om afsked tabet og sorg

 10/12 2015

Syng om solen og rosen
og et barns smil
for i barnets øjne er
himlen og havet og den hvide sne

Syng om månen og barnets kind
og dets ømme og rummelige sind

Syng om det rislende vand
og et barns grin

Syng om de gyldne barndoms år
om fred og kærlighed og tro

En af Osmans mange betonfigurer

Kære Fru Hougesen

Hjertelig tillykke med de 90 år, som du netop fylder.
Du er født med et overskud af kærlighed til livet og mennesker.
Dit møde med andre mennesker indebærer altid accept, engagement og medfølelse, og derfor gør du indtryk på os andre.
Dit smil, som du altid bærer, har givet mig følgende ord.

          Smilet                                                

Smilet er det mest vidunderlige og smukke
udtryk vi mennesker har.
Et er udtryk for glæde og tilfredshed
Et for overskud og lykke, for glæden og kærlighed.
Smilet er som ringe i krystalklart vand,
bevæger sig i harmoniske bølger mod de
lange horisonter og spreder glæde og lyksalighed.

Smilet som lys i mørke tider
Mørkets sind oplyses af dette glædens tegn
Som morgendug på de farverige små vilde blomster
Som barnet i favnen
Smilet fra det lille menneske
Smilet i vore hjerter.

Osman Zidan, 2007.
Tak til min datter Julie

Til min læge Bjarne Jensen, Ørsted. Til afdelingslæge Lars Gorm Pedersen, overlæge S. Pilgaard, Cody Bünger, Birgitte Grønvall, Bo Voldby.

Til alle disse – læger, overlæge, og til de mange andre mennesker som bruger tid og kræfter på andre for at gøre livet lidt lettere og smerten lidt mindre.

Til dem er disse små ord dannet.

       De rækker deres hænder
 
Nogle valgte at bestige de høje bjerge
Andre valgte at besejre havets bølger og storm.
Andre valgte at række deres hænder frem
til andre mennesker, som befandt sig
på livets besværlige veje
med sorg og dybe smerter,
hvor mareridt for længst fortrængte
de smukke børnedrømme
og hvor håbet udeblev.
Det er disse hænder
som førte andre mod lyset
gennem de kolde mørke nætter.

Osman Zidan, december 2007

Håbet

Måske er håbet menneskets ældste symbol.
Det er som månen og solen, drejer og svæver rundt
om vores planet.
Det er hos ethvert menneske, til trods for
at det er usynligt.

Det er en lyskappe, lavet af krystalperler i alle
farver og udformninger, som om vinden danner
dens naturlige foldninger.
Dens lys mærkes hos os trods de mørke kolde
nætter.

Den er en af universets gaver til os mennesker
for inden i den er vores største
drømme og ønsker.

Osman Zidan, 16/1 2006.

Inspireret af P1, Danmarks Radio:

En bøn fra en ung muslim

Kære mægtige og barmhjertige Allah
Idet jeg sender min hilsen til min Profet Mohammed
Jeg tror på dig Allah som skabte himlen og Jorden
og de øvrige planeter.
Jeg tror på Mohammed som den sidste Profet og tror
også på de øvrige Profeter som du tidligere sendte
Nuah, Ibrahim, Isak, Mose og Jesus og de øvrige.
Jeg prøver på det du selv anbefalede, at være
god ved andre mennesker, ikke at være dømmende,
for kun du kan dømme.

Kære Allah. Der er et problem, som
jeg vil fortælle til dig, og jeg tror du ved det
i forvejen, for du ved alt det synlige og usynlige. 

Jeg blev udstødt af min muslimske familie og venner og
bekendte fordi jeg er homoseksuel.

Kære Allah. Der står i den hellige bog Koranen at
Du er barmhjertig, eftergiven, mild. Jeg kan ikke
gøre for, det er dig som skabte mig.
Min familie og venner har formentlig overset det
som står i Koranen.

Kære Allah. Jeg er så ensom og er
alene, men jeg har dog dig kære Allah

Osman Zidan